CCR

FibroBot

Fedtleversygdom bliver en af verdens store sundhedsudfordringer i den kommende tid. I dag diagnosticeres og behandles sygdommen ofte for sent i forhold til begrænsning af komplikationer og reducering af indlæggelser, samt mindskning af risikoen for tidligt dødsfald. Mange af de komplikationer og dødsfald, der opstår på grund af sygdommen, vil kunne forebygges med mere præcis diagnose, mere effektiv overvågning af sygdommen og effektiv behandling på det rette tidspunkt.

Derfor vil dette FibroBot-projektet udforske brugen af robotteknologi og kunstig intelligens til udviklingen af et bedre diagnostisk og klinisk værktøj til behandling af fedtleversygdomme.

AIM

En af de bedste diagnostiske test inden for området er Fibroscan, en sonde til måling af leverstivhed (arvæv i leveren). Sonden måler niveauet af arvæv i leveren med ultralyd og er dermed et ikke-invasivt diagnosticeringsværktøj.

Målet med dette projekt er at udvikle en prototype, der automatisk vil kunne scanne for arvæv i leveren med en Fibroscan-sonde. Derved aflastes det kliniske personale, og der sikres en mere ensformig diagnosticeringsproces. 

Projektet er opbygget af tre dele:

Der udvikles et sæt AI-baserede ensemblemodeller, der kan identificere patienter med asymptomatisk arvæv i leveren ved hjælp af blandt andet blodprøver. Arbejdet i denne fase bygger på tidligere erfaringer med udviklingen af en algoritme til tidlig diagnose af skrumpelever.

CCR bygger en prototype af FibroBot, som består af en robotarm med en fastgjort Fibroscan-sonde. Robotarmen skal føre sonden hen til patients krop og automatisk generere scanninger. Robotarmen holder sonden fuldstændig stille og dermed gøre det muligt at foretage meget præcise målinger og generere præcis billeddata. Robotarmen vil derudover kunne aflaste personalet fysisk, da de ikke længere vil skulle holde og trykke sonden mod patienterne under undersøgelserne.

Der laves en tidlig medicinsk teknologisk vurdering (MTV) ud fra EARTH-modellen.

Prototypen og algoritmen forventes at kunne bruges til videreudvikling af scanningsløsninger til andre organer.

Partners

FibroBot laves i fællesskab med Centre for Clinical Artificial Intelligence (CAI-X) og Center for Innovativ Medicinsk Teknologi (CIMT). CAI-X bidrager med kompetencer inden for kunstig intelligens, mens CIMT står for evalueringen af projektet. CCR bidrager med kompetencer inden for robotteknologi. Professor og forskningsleder i CCR Thiusius Rajeeth Savarimuthu er projektejer.

FibroBot er klinisk forankret på FLASH – Center for Leverforskning, der er et eliteforskningscenter på Odense Universitetshospitals Afdeling for Medicinske Mavetarmsygdomme og Syddansk Universitet.

Funding

Projektet er finansieret af Region Syddanmark.

Project period

Start: april 2022
End: december 2022

Projektet udvikles i samarbejde med Centre for Clinical Artificial Intelligence (CAI-X) og Center for Innovativ Medicinsk Teknologi (CIMT).

Contact

Thiusius Rajeeth Savarimutu

Thiusius Rajeeth Savarimuthu

Professor, Research Manager, CCR

[email protected]
(+45) 24 40 95 45

Søren Udby

Programme Manager, CCR

[email protected]
(+45) 29 31 72 59

Esben Hansen

Esben Hansen

Technical Manager, CCR

[email protected]
(+45) 51 46 67 67