CCR

Nyhed

Årsrapport 2021

Den mest markante begivenhed for CCR i 2021 har naturligvis været konsolideringen og den officielle lancering af centeret i juni 2021, hvor en robot klippede den røde snor:

Den røde snor klippes af en robot

Siden da har vi haft fart på og har identificeret potentielle robotprojekter på indtil videre 12 af OUH’s 40+ kliniske afdelinger. Her er identificeret 51 potentielle projekter, så der er stort potentiale for projekter med robotteknologi på hospitalet i fremtiden.

Sammen med vores søstercentre for klinisk kunstig intelligens (CAI-X) og medicinsk teknologi og evaluering (CIMT) har vi udgivet en fælles årsrapport, hvor vi samler op på det første års milepæle og projekter.

Læs den fælles årsrapport for CCR, CAI-X og CIMT (på CIMTs hjemmeside).

Værd at fremhæve fra 2021 er også vores Alpha Partner-aftale med Mobile Industrial Robots (MiR), som betyder, at MiR stiller robotter gratis til rådighed for hospitalet, når der er nye ideer eller projekter, der skal afprøves. Med aftalen kan vi hurtigere teste, om robotteknologi er en mulig løsning på en problemstilling eller sætte gang i et nyt projekt.